Justitsminister Pind atter sit eget gamle jeg

Georg MetzUncategorizedSkriv en kommentar

Straf på straf watch full Ghost in the Shell film online

Her gik man lige og var så glad over at landet trods hyppige pubertære udfald alligevel har en forstandig justitsminister. En modig mand der siger fra over for farlig retorik.
En sådan klog justitsminister, den slags kan man ikke få nok af, advarede for lidt over en uge siden mod stadig mere hadefuld tale fra højre, hvor en og anden letfængelig sjæl blot venter på et skub i den forkerte retning. Men pas nu på, sagde Pind og fik lige med det samme et par på frakken af regeringens parlamentariske grundlag. Dét følte sig truffet.
Men justitsministeren, der måske er ved at forberede en fremtid som dansk statsmand, havde talt, og DF-næstformand Espersen kunne få et bøjet søm at trutte i.
Og så var det for resten heller ikke mere heroisk, snarer en ansvarlig ministers pligt.
Men alligevel og hatten af for dét.
Så gik der et par dage, og den gamle Pind var tilbage med VKLADFS´ monotone svar på problemer i nærkontakt med straffeloven: mere straf og mere straf og mere straf igen, og én gang til. Ministeren, der har læst til jura, som det vittigt er sagt om dem der ikke fatter fagets sjæl, må enten have snorket ualmindelig dybt i de timer i studietiden, hvor kyndige kriminologer fortalte en yngre Pind om forbrydelse, skyld og straf og straffens tvivlsomme virkning. Hårde straffe på en lang række områder – faktisk de fleste og især den kriminalitet hvor social baggrund og miljø er afsæt i strafpålagte kriminelle handlinger såsom brugstyveri og vold og den slags – har ingen, siger og skriver ingen ønsket gunstig virkning, formentlig det modsatte.
Voldsmanden der slår på tæven tænker sig næppe en ekstra gang om efter vedtagelsen af en ny lov om strafskærpelser, inden han og medvoldsmanden maltrakterer sit offer. Kun i den bedste af alle verdener hvor fornuften går over optugtelsen, betror voldsmand 1 sig til voldsmand 2: Nu må vi hellere stoppe, kære voldsmand 2 og tænke os godt om, inden vi i fællesskab sparker den person, der nu ligger på fortovet. Du, kære voldsmand 2 går over på den anden side af gaden og vender ryggen til. Som du ved, har justitsministeren netop revideret loven om gruppevold. Man kommer nu i fængsel ikke i 6 år men i 9, for det vi oprindeligt havde planer om i fællesskab at gøre. Altså sparker jeg alene vort nedlagte offer, således, forstår du nok, at vi holder os inden for strafferammen for én og samme voldsmand. Så er det til gengæld din tur næste gang, når vi to gamle drenge er på kollisionskurs med de nye straffebestemmelser. [Regi: Voldsmand 2 går over på den anden side af gaden og vender ryggen til. Voldsmand 1 sparker] De fleste voldelige overgreb er som bekendt affektrelateret ægtefællevold, hvor overvejelserne er mere spirituspåvirkede end overvejede; eller det er vold mellem allerede voldelige parter, bander og lign.
Det er slemt nok, og forhold samfundet indiskutabelt skal gribe ind overfor.
Men at skærpe straffen udgrænser de i forvejen udgrænsede, hvis chancer for at komme ind i fællesskabsfolden og leve en lykkelig tilværelse med Tesla og teroser forringes for hver stigmatiserende sanktion.
På den ene side bør man ikke fratage folk retten til at være skyldig, den ret det borgerlige tågehorn Henrik Stangerup i en kikset roman i sin tid hævdede at velfærdssamfundet fratog borgerne. På den anden side behøver man heller ikke gøre lige præcis det allermest dokumenterbart tåbelige for at fastholde de kriminelle, de skyldige i at være det så længe som muligt og med tilsølet straffeattest livsdagen langt.
Det er imidlertid aldrig den slags overvejelser der er i populistisk fokus, men retsbevidstheden.
Hvornår hørte man sidst en dansk retspolitiker i kvalificeret debat om dén?
Nu hiver Pind igen retsbevidstheden frem. Et ungt par blev udsat for unævnelige handlinger, forfærdende når det sker. Yderligere når politikerne bruger begivenheden til at tale retsbevidstheden op og erklære den krænket, angiveligt fordi straffen for den netop udførte misgerning rigeligt omtalt i medierne ikke findes streng nok. Herefter skærpes straffen for lige netop den forbrydelse, og det samlede åremål af straf får igen et nøk opefter. Søren Pind tager sædvanen tro i moderigtig retspolitisk stil ikke stilling til retsbevidsthedsbegrebets valør, men stanger det ud som et absolut. Men med sikkerhed er retsbevidstheden om ikke andet en skuffende relativ størrelse. For nu at gentage til bevidstløshed: der er informeret retsbevidsthed og uinformeret retsbevidsthed. Nogle gange en blandet landhandel, men nogenlunde deromkring.
Ikke politikere, men folk med indsigt i konkrete retsforhold, med erfaring i kriminalitet og med forbrydere bekender sig gerne til en anden retsbevidsthed end folk uden indsigt i kriminalitet og/eller konkrete sager – og altså retspolitikere med en dagsorden.
Domsmænd og nævninge ansigt til ansigt med tiltalte bedømmer sager mildere end den uinformerede retsbevidstheds talerør der til gengæld kræver straf der kan mærkes. Den uinformerede retsbevidsthed har ikke som mål at resocialisere forbryderen eller fjerne årsager til kriminalitet på længere sigt, men lægger vægt på hævn, tilfredsstillelse af ofrene, der tit ikke er nær så blodtørstige, samt på afskrækkelse, en side af sanktionernes virkning der i affektforbrydelser så at sige ikke er målelig. Det målelige er unægtelig at forbryderen, så længe han er i spjældet, sættes uden for kredsløbet. Dette sidste sikrer man 100 procent ved dødsstraf. Hvornår kommer mon det uinformerede ultimative forslag om den ultimative sanktion mod typer som voldsmand 1 og 2?
Når den dag oprinder, har landet måske fortsat en justitsminister, måske en statsminister Pind der må træde i moden karakter og kalde sin parlamentariske støtte – hvem det så bliver når DF engang er historie – til orden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

fifteen + eighteen =