Masser af mennesker har lyst til at blande sig i debatten i medierne. Det virker lidt mere seriøst at debattere i avisernes spalter end bare at give sin mening til kende på de sociale medier, og derfor er der en hel del samfundsrevsere og -debattører, som har arbejdet sig frem til at være fast tilknyttet en avisredaktion som bloggere eller faste debattører.
De fleste af dem hører til bestemte politiske retninger, og aviserne har knyttet dem til sig, som de mener, svarer bedst til de holdninger, som avisens læsere har, og som derfor vil finde deres synspunkter interessante.
Hardcore bloggere
En af dem, der er fast knyttet til en avis, er Sørine Gotfredsen, som i flere år har været en fast del af Berlingske Tidendes bloggerpanel. Hun er det, man kan kalde en hardcore blogger og repræsenterer i dag en politisk højrefløj, hvor det handler om nationalitetsfølelse, ansvarsfølelse, pligt og mindre om individets egne udfoldelsesmuligheder. Der er ganske mange af denne type bloggere, der hylder de gammelkonservative idealer – Morten Uhrskov, som skriver i Jyllands-Posten og Kristian Ditlev Jensen, der er forfatter og sognepræst i Skagen, er andre repræsentanter for denne type debattører.
På venstrefløjen er der tilsvarende en flok, som aviserne jævnligt bruger, og som deres læsere i høj grad er enige med. For eksempel skriver Carsten Jensen, forfatter og debattør, ofte kritisk om højrefløjens bloggere i “sin” avis, som er Politiken.
En lang historie
Det er en lang tradition, at aviserne knytter debattører til sig, som taler ind til deres læseres kerneværdier. Når arkitekten, forfatteren og debattøren Poul Henningsen ytrede sig, var det hyppigere i Politiken og Information end i Berlingske Aftenavis, som stadig udkom på det tidspunkt, da han var aktiv debattør. Det er nemlig ikke alene avisen, der vælger sin debattører efter anskuelse, men også debattørerne, der vælger de medier, hvor de mener, at de har den bedste platform for deres meningstilkendegivelser.
Danske medier er kendt for at give plads til mange forskellige slags synpunkter på deres opinionssider. Det er ikke nogen selvfølge, at det er sådan, og der er mange lande, hvor der ikke er den samme tradition for læserbreve og debatindlæg. Om det skyldes en særlig dansk kultur, eller hvad der er årsagen, er der flere meninger om, men det er et ofte hørt synspunkt, at vi med vores ret korte afstand mellem folk og magthavere har relativt nemt ved at ytre vores meninger i forhold til dem, der har magten. Når der, som for eksempel i Frankrig, er en stor afstand mellem folk og præsident, er det sværere for menigmand at komme til orde med kritik, men den grænse har vi overskredet herhjemme, hvor de fleste er dus med alle – også med statsministeren, hvilket ville være utænkeligt i de fleste andre lande.