Danmark er kendt verden rundt for vores højskoler, som tilbyder nogle helt særlige uddannelser: Her kan man tage på kurser, lære noget om forskellige emner og blive klogere på verden, sig selv og andre mennesker, men målet er ikke, at man får et eksamensbevis, der viser, at man har nået bestemte faglige kompetencer. Højskolerne er derimod uformelle uddannelsessteder, hvor det er den almene dannelse, der er i centrum.
Gennem tiderne har højskolerne og de mange forskellige højskolelærere været en vigtig del af den danske samfundsdebat. Det har oftest været mennesker, der var engagerede i deres samfund og i kultur og politik, som valgte at blive højskolelærere, og mange har sat et aftryk i dansk kulturhistorie og samfundsdebat.
De første højskoler
Den ældste danske højskole er Rødding Højskole i Sønderjylland. Skolen blev grundlagt af Christian Flor i 1844, og den er dermed ikke bare den ældste højskole i Danmark, men i hele verden – højskolebevægelsen opstod nemlig i Danmark.
Rødding Højskole kom til at ligge i Tyskland, da Danmarks tabte Nordslesvig i krigen i 1864, og der blev efterfølgende grundlagt mange højskoler i den danske del af riget, hvoraf Askov Højskole, grundlagt i 1865, ses som en direkte efterfølger til Rødding Højskole, som ikke længere kunne tiltrække danske elever.
I dag er der næsten 70 højskoler spredt over hele landet – med nogle fyrtårne iblandt, som er kendt vidt omkring. Blandt andet stadig Askov Højskole, men også en mindre skole som Testrup Højskole syd for Aarhus er kendt i hele landet, ikke mindst på grund af daværende forstander Jørgen Carlsen, som med sin sønderjyske baggrund har markeret sig som en vigtig samfundsdebattør.
Hal Koch
En af de mest kendte højskolefolk og samfundsdebattører er den berømte teolog Hal Koch, der var gift med senere minister Bodil Koch. Han var den første forstander på den kendte Krogerup Højskole og markerede sig talrige gange i den danske samfundsdebat. Blandt andet med sin berømte bog om demokratiet, “Hvad er demokrati”, hvor han diskuterer de vilkår, som et moderne demokrati har. Hans demokratiske tanker har stadig liv – og hvert år markerer Krogerup Højskole Hal Koch med uddelingen af Hal Koch-prisen, som typisk uddeles på hans fødselsdag, og gives til en person, der har markeret sig med demokratiske initiativer.
Den første modtager af Hal Koch prisen var Clement Kjersgaard i 2005, en person, der jo også har markeret sig kraftigt i samfundsdebatten.
Dannelse for folket
Ideen bag højskolerne var at skabe et grundlag for en mere oplyst bondestand, så landbruget kunne udvikles og de mange medarbejdere i landbruget få en almen dannelse, der kunne hjælpe dem gennem tilværelsen og give dem mulighed for at udvikle både sig selv og det erhverv, som de var en del af.
Unge kvinder og mænd fra landet strømmede til højskolerne, hvor de lyttede til foredrag efter foredrag om dansk kultur, historie og demokrati, og hvor de samtidig fik et indblik i økonomi, verdens historie og mange andre emner. De kom tilbage til deres hjem og tjenestesteder, fyldt med entusiasme og gå på mod, og der er ingen tvivl om, at højskolerne har været en vigtig brik i udviklingen af vort samfund.